Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Omsorgstandplejens forsøgs-info

Den 11. april starter et nyt forsøgsprojekt, der skal hjælpe til at huske at få børstet tænder og proteser på alle plejekrævende mindst én gang om dagen.

Billund plejecenter

Forsøget vil foregå på Billund Plejecenter i samarbejde med tandlæge Elisabeth Gravgaard fra Billund Kommunale Omsorgstandpleje og lektor Stefan Wagner fra Department of Engineering på Aarhus Universitet (Ingeniørhøjskolen).
Hjælpen kommer i form af en elektrisk tandbørste, der opdager, hvis der ikke er blevet børstet tænder på ejeren, noget der desværre kan forekomme, når der er travlt nogle gange.

Den elektriske tandbørste giver besked til personalet om den manglende tandbørstning - i første omgang til en infoskærm i personalestuen. Så er der mulighed for, at en anden fra personalegruppen opdager den manglende børstning, når der er et hul i programmet. Den elektriske tandbørste sikrer også mod, at der ikke bliver børstet tænder for mange gange om dagen, så tiden ikke spildes med dobbeltarbejde.

Hjælp til selvhjælp

Vi håber således, at den elektriske tandbørste kan hjælpe os til at afhjælpe utilsigtede hændelser såsom manglende tandbørstning, og samtidigt spare os for at skulle tjekke op på, om der er børstet tænder i løbet af dagen. Vi håber også at kunne afhjælpe tvivl og bekymring hos pårørende og beboere, når vi kan sige med sikkerhed, at der er blevet børstet tænder.

God daglig tandbørstning giver bedre psykisk og fysisk velbefindende, færre huller i tænderne og hindrer tandkødsbetændelse, giver bedre spiseevne og især mindsker det markant risikoen for lungebetændelser og hjertekar sygdomme.

Vi starter med at installere en forsøgsmodel i en enkelt bolig på plejecentret, og derefter får vi mulighed for at få i alt 10 elektriske tandbørster til afprøvning i maj måned.

Der findes også en løsning til protesetandbørster og almindelige tandbørster.

De elektriske tandbørster og øvrigt udstyr leveres af virksomhederne Oral-B og Medica Connect.

Som en del af projektet vil der blive tilbud ekstra eftersyn af tænderne for alle forsøgspersoner.

Deltagelse er frivilligt og gratis, så hvis du eller din pårørende er tilmeldt omsorgstandplejen, bor på Billund Plejecenter og ønsker at deltage, så kontakt tandlæge Elisabeth Gravgaard Andersen på e-mail EGA@Billund.dk .